Organisationer, der beder folk om at tage en selvtest, har brugt fem metoder til at fastslå, om testen blev udført. Denne side sammenligner dem med hensyn til proces, dokumentation, ressourcebehov og begrænsninger.
1. Selvrapporteret test
Proces: Deltageren oplyser et negativt resultat på en formular eller i en app. Metoden er brugt af skoler i hele Europa med forældreerklæringer og af nationale ordninger for indberetning af resultater. Dokumentation: ingen uafhængig verificering. Ressourcebehov: ingen omkostninger og intet personale. Begrænsninger: der er dokumenteret falske erklæringer.
2. Indsendt foto
Proces: Deltageren uploader et foto af teststrimlen. Metoden er brugt af det irske sundhedsvæsen ved sygefravær blandt personalet og af italienske regioner via patientjournalen. Dokumentation: et foto, der viser, at der findes en negativ strimmel. Ressourcebehov: en uploadformular og personale til at gennemgå fotoene. Begrænsninger: fotoet fastslår ikke uafhængigt, hvem deltageren er, eller hvornår testen blev taget.
3. Opsyn via livevideo
Proces: En uddannet person overværer testen over video. Metoden blev brugt af rejsetestudbydere i 2021–22. Dokumentation: proceduren og som regel identiteten. Ressourcebehov: tilsynsførendes tid pr. test, typisk 15–30 minutter, samt planlægning. Begrænsninger: omkostningerne stiger med hver test, der kan opstå ventetid, og metoden er ikke praktisk til daglig test.
4. Test på stedet
Proces: Deltageren testes af personale på en lokation. Metoden bruges af arbejdspladser, testcentre og apoteker. Dokumentation: fuld dokumentation af testen. Ressourcebehov: personale, et lokale, tests og transporttid. Begrænsninger: kræver fremmøde på et bestemt teststed og kan medføre højere udgifter til personale og lokaler.
5. Verificerede hjemmetests (screenme.science)
Proces: Deltageren tester sig derhjemme foran kameraet, og softwaren verificerer proceduren, knytter testen til den inviterede deltager og udsteder dokumentation. Det er denne metode, screenme.science anvender. Dokumentation: hvem der testede, hvordan og hvornår. Ressourcebehov: en pris pr. test, der er en brøkdel af opsyn via video, og intet personale pr. test. Begrænsninger: kræver en smartphone.
Sammenligningstabel
| Selvrapportering | Foto | Opsyn via video | På stedet | screenme.science | |
|---|---|---|---|---|---|
| Pris pr. test | ingen | lav | høj | højest | lav |
| Personale pr. test | intet | minutter | 15–30 min. | 10+ min. | intet |
| Knyttet til en navngiven person | nej | nej | ja | ja | ja |
| Procedure verificeret | nej | nej | ja | ja | ja |
| Dokumentation gemmes | nej | foto | nogle gange | registrering | dokumentation |
| Egnet til daglig test | ja | delvist | nej | nej | ja |
Ofte stillede spørgsmål
Er et indsendt foto nogensinde nok?
Måske til internt brug, hvor der ikke står meget på spil. Det kan ikke bevise, hvem der testede, eller hvornår.
Hvornår er test på stedet stadig det rigtige valg?
Når en klinisk protokol kræver professionel prøvetagning eller bekræftende test.
Kan screenme.science erstatte opsyn via livevideo?
Til rutinemæssig test, ja. Opsyn er fortsat en mulighed, hvor loven kræver et menneskeligt vidne.